Hvis vore talenter er investeret for vore medmenneskers frelse, vil Gud blive æret. Stolthed og position gøres til undskyldning for ekstravagance, forfængelig opvisning, ærgerrighed og hæmningsløs selviskhed. Herrens talenter er lånt mennesker, som en dyrebar velsignelse, vil hvis de misruges, spejle sig tilbage som en frygtelig forbandelse på ham. Rigdommene kan vi bruge til at fremme Guds sag, og afhjælpe ængers og faderløses behov. Gør vi sådan, samler vi rige velsignelser til os selv; ikke kun i taknemmelighed fra dem der modtager vore gaver, men Herren selv, som har lagt midler i vore hænder til dette formål, vil gøre vore sjæle til en tilvandet have, hvor vandingen ikke ophører. Når høsttiden kommer, hvem af os vil da den uudsigelige glæde at se negene vi har samlet, som løn for vor flid og uselviske brug af de talenter, Herren har lagt i vore hænder, at bruge til hans ære?!