Det er dette budskab, jeg har fået overdraget at' bringe til jer. I skal tage de ord, Paulus adresserede til menigheden i Efesus, som om de var adresseret til jer personlig. Gennem fremmedgørelse, splittelse og delte meninger har Satan hæmmet det arbejde, der er skitseret i apostelens ord. Hvis de troende havde ladet selvet ude af syne og nægtet at følge de planer, Satan havde lagt for at hæmme Guds værk, ville vi have været langt længere fremme. I årevis er der kommet budskaber, der har udpeget det arbejde, der skulle gøres. Men arbejdet er ikke blevet udført. Troende har stået direkte i vejen for dets gennemførelse ved at blokere det med misundelse, mistanke og smålig kritik. De har søgt at få den øverste plads. Erhvervsmæssige opgaver har optaget opmærksomheden og opslugt de midler, der skulle have været givet til forkyndelsen af frelsens budskab. Takket være Gud er noget blevet udført, men der kunne være blevet gjort tusinde gange mere. Fjenden har fremlagt mange forskellige ting for at beskæftige de troendes sind. Tiden går hurtigt, arbejdet er stadig ikke gjort og verden bliver værre og værre. Og dog kæmper Guds Ånd stadig i nåde med sjæle. Brødre og søstre, jeg opfordrer jer til at tage Guds fulde rustning på. De, som aldrig har hørt begrundelsen for vor tro, skal nu kontaktes. Mange venter på et budskab fra Guds ord. Gå til dem og fortæl dem, hvor vi befinder os i denne verdens historie. |