Pris Herren, selv når du falder. Pris ham i fristelser. ”Glæd dig altid i Herren,” siger apostlen, ”igen siger jeg, glæd dig.” Vil det bringe mørke og tungsind til din familie? Nej, det vil være som en solstråle. Det vil være som at samle stråler af evigt lys der kommer fra herlighedens trone og sprede dem omkring dig. Lad mig tilskynde dig til at deltage i det arbejde at sprede lyset omkring dig, ikke kun for dig selv, men også for dem du kommer i berøring med. Måtte det være dit mål at påvirke menneskerne omkring dig positivt, at løfte dem op, at lede dem mod himlen og dens herlighed og få dem til at søge, over alle jordiske ting, efter de evige ting, den udødelige arv og den rigdom der er uforgængelig. |