Formastelsens synd ligger nær op ad troen og tilliden til Gud. Satan regner med at han skal kunne benytte sig af den kendsgerning, at Kristus var blevet menneske, til at lokke ham til at overskride grænsen mellem tillid og formastelse. På dette punkt lider mange skibbrud. Satan forsøger at udspionere Kristus ved at smigre. Han sagde at han var enig med Kristus i, at han havde gjort det rigtige da han under de mest prøvende omstændigheder i ørkenen havde vist tro og tillid til Gud. Derefter opæggede han ham til at give endnu et bevis på sin tro på at han var Guds søn, ved at kaste sig ned fra templet. Han fremholdt, at hvis han virkelig var Guds Søn, havde han ikke noget at frygte, for Guds engle ville bevare ham. Satan viste at han forstod Skriften ved den måde han brugte den på.