Efter at opbygningen af tabernaklet var færdig, undersøgte Moses hele værket, sammenlignede et med det mønster der var blevet vist ham på bjerget og de anvisninger han havde modtaget fra Gud, og alle Israels folkeskarer trængtes omkring tabernaklet, gjorde det ophøjet ved at se det med kritiske øjne. De betragtede det som fuldkomment. De så guldmøblet blive båret ind, alteret og vandkaret sat på plads, og medens de betragtede den fulde virkning af det med ærbødig tilfredshed, blev deres opmærksomhed pludseligt rettet mod skystøtten som førte deres rejser igennem ørknen. Skystøtten rejste sig og drev hen over tabernaklet, og steg ned og omfavnede det. Der var en åbenbarelse af guddommelig majestæt, og den forblindende glans var overvældende; endog Moses kunne ikke indtage den brændende herlighed som omgav tabernaklet indtil skyen havde et omfang af overmådelig klarhed, for alle menneskenes øjne var blevet afskærmet.