»Heltes bue er brudt, men segnende omgjorder sig med kraft.« De som var fulde har udlejet sig selv for brød, og de somv ar sultne ophørte. Hvor ofte, endog i dette liv, ser vi den ugudelige blive til skamme og forvirring? Higer de efter udskillelse og verdslig ære? Er de stolte i ders tapperhed og militære dygtighed? Deres pander er rynkede, og de overvindes selv at en svag og foragtet gruppe; for Gud har omgæret dem der snubler med sytkre. Stoler de på deres rigdomme, og hengiver de sig i luksus og ødsselhed medens de træder på de fattige rettigheder? De kan selv møde modgang, og reduceres til at slidde for brødet, for at stille deres sult, medens mange som har udholdt vanskeligheder og genvordigheder velsignels af overflod. |