Review and Herald 1/02 1881 |
Med samvittighedsnag og skam, udbrød kongen: ”I, den højeste Guds tjenere, kom ud!” Og de adlød og viste den vældige skare, at de var uskadte, og deres tøj lugtede ikke engang af brand. Dette mirakel tilvejebragte en slående forandring i folkets sind. Det store guldbillede, som var blevet opstillet med sådan stillen til skue, blev glemt. Kongen udgav et dekret om, at enhver, som talte imod disse mænds Gud, skulle slås ihjel; “thi der gives ingen anden gud, som således kan frelse.” |