"På hin dag skal du sige: Jeg takker dig, herre, thi du vrededes på mig; men din vrede svandt, og du trøstede mig. Se, Gud er min Frelse, jeg er trøstig og uden frygt; thi Herren er min styrke og min lovsang, og han blev mig til Frelse. I skal øse vand med glæde af Frelsens kilder og sige på hin dag: Tak Herren, påkald hans navn, gør hans gerninger kendt blandt folkene, kundgør, at hans navn er højt! Lovsyng Herren, thi stort har han øvet, lad det blive kendt på den vide jord! Bryd ud i fryderåb, Zions beboere, thi stor i eders midte er Israels hellige!” |