Til sidst nåede vi det sidste trin og stod foran en dør. Her bad han mig om at forlade alle de ting som jeg havde bragt med mig. Jeg lagde dem glædeligt ned; han åbnede da døren og bød mig gå ind. Med ét stod jeg foran Jesus. Der var intet at tage fejl af, for det skønne ansigtsudtryk. Dette udtryk af velvilje og majestæt kunne ikke tilhøre andre. Idet hans blik hvilede over mig, vidste jeg med det samme at han var bekendt med enhver omstændighed i mit liv og alle mine inderste tanker og følelser.