Derved tilkendegav Herren at han havde accepteret det tabernakel der var bygget til hans nærhed; og efter denne manifestation hvilede skystøtten altid over tabernaklet når Israels børn slog lejr, og om natten var den klare herlighed i ildstøtten. Når skyen steg op, vidste de at dette var tegn på at genoptage deres rejse fremad. Når den fortsatte med at hvile over tabernaklet, skulle de hvile på deres rejse. Når Herren tilkendegav sin accept af deres arbejde, ved at manifestere sin herlighed, blev folkets hjerter indgydt med ærefrygt, og taknemmelighed. Der var ingen larmende tilkendegivelser på rejsen, men med blødgjort hjerter, og flydende tårer talte de lavmælt, dog kom der alvorlige taksigelseord at Gud anerkendte deres hænders værk, og havde indvilliget i at bo mere direkte hos dem end nogen sinde før.