I gamle dage blev Israels børn pålagt at gøre et offer for hele menighedsforsamlingen, for at rense dem fra ceremoniel besmittelse. For ofret af den røde kvie der blev opsendt, repræsenterer mere fuldkomment som skal genløse fra syndsbesmittelse. Dette var et lejlighedsoffer der renser alle som nødvendigvis eller uheldigvis havde berørt den døde. Alle som kom i kontakt med døde på nogen måde, blev ceremonielt betragtet som urene. Således blev Hebræernes tvunget til at tænke på at døden kom ind som konsekvens af synd, og er således en repræsentant af synd. Den ene kvie, den ene ark, den ene kobberslange, pegede slående på det eneste store offer, Kristi offer.