”Forældre skulle meget hellere brænde dagens tåbelige eventyr, og novellerne når de kommer i deres hjem. Dette ville være en barmhjertighedshandling for deres børn. Opmuntres der til at læse disse historiebøger, er det ligesom trolddom. Det vildfører og fortryller sindet. Jeg så at var forældrene ikke opmærksom på deres børns evige interesser, vil de visselig gå tabt, på grund af deres forsømmelse. Og muligheden for at disse utrofaste forældre selv bliver frelste, er meget små. Jeg så at forældre skal være eksempler. De bør udøve en helliggørende indflydelse på deres familier. De bør lade deres klæder være ærbare og anderledes fra verden omkring dem. I bør irettesætte stoltheden hos jeres børn, hvis I værdsætter deres vel. Irettesæt trofast denne stolthed og opmuntre den ikke handling eller ord. Jeg så at denne stolthed måtte rives ud af vore familier. O, den stolthed der blev vist mig, fra Guds bekendende folk. Den er taget til hvert år, indtil det nu er umuligt at adskille bekendende sabbatsholdere fra hele verden omkring dem. Jeg så at der blev bekostet meget på pyntebånd, kniplede kyser, kraver [* Jeg er ofte blevet spurgt om jeg troede det var forkert at bære enkle retlinede kraver. Mit svar har altid været nej. Nogle har taget det yderliggående synspunkt om mine skriverier at jeg mente kraver, og fastholdt at bære dette overhovedet var forkert. Jeg fik vist dyrt tilvirkede kraver, og dyre og unødige pyntebånd og kyser, som nogle sabbatsholdere bar, og stadig bærer, for fremvisningens og modens skyld. Jeg havde ikke tænkt det sådan at specielt med kraver, at intet der er ligesom kraver skal bæres, eller har navn af kyser, så at ingen bånd skulle bæres overhovedet.] og andre unødige artikler der dekorer kroppen, så længe Jesus herlighedens konge, som gav sit liv for at genløse dem, bar en tornekrone. Det var den måde deres hellige Mesters hoved blev dekoreret på. Han var ”et bedrøvelsens menneske der kendte til sorg.” ”Men Han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.” Og alligevel vil de der bekender at blive vasket af Jesu blod, udgydt for dem, klæde sig op, og dekorere deres stakkels dødelige kroppe, og drister sig til at bekende sig som det hellige, selvfornægtende og ydmyge forbilledes efterfølgere. O, jeg kunne ønske om alle kunne se dette i det lys Gud ser det i, og viste det til mig. Det var for meget, alt for meget at bære, at mærke den sjælspine som jeg mærkede, da jeg beskuede det. ”Det Guds folk,” sagde englen, ”er specielt, som han renser til sig selv.” Jeg så at det ydre udseende var et finger preg for hjertet. Når der er på hængt med pyntebånd, kraver og unødige ting, viser det tydeligt at alt dette er i hjertet, og er disse personer ikke renset for deres fordærv, kan de aldrig se Gud, for alene den rene af hjertet vil se ham."