Hele det jødiske folk lod til at blive påvirket af Johannes mission. Guds trusler på grund af deres synder, gentog profeten, foruroligede dem for en tid. Johannes vidste at de gemte på tanken at, fordi de var af Abrahams sæd, var de visselig grundfæstet i Guds begunstigelse, medens deres handlemåde var en afsky for ham. Deres optræden var i mange henseender endog værre end de hedenske nationers som de følte sig så overlegne overfor. Profeten frembragte Guds evne over for dem, til at han kunne oprejse dem som ville tage deres plads, og vil være mere værd som Abrahams børn. Han fortalte dem tydelig at Gud ikke var afhængige af dem til at opfylde hans hensigter; for han kunne skabe veje og midler uden om dem til at udføre sit store værk, som skulle udrettes i renhed og retfærdighed. Johannes tilføjer: “Øksen ligger allerede ved roden af træerne; så skal da hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.” Han indprenter over for dem at træets værdi kendes ved de frugter det giver. Selvom et træ kan bære et ophøjet navn, vil det, selvom det ikke bærer frugter, eller hvis det er sit navn uværdig, vil navnet ikke være til anden nytte end at bevare træet fra udslettelse. ”Man samler jo ikke figener af tjørn, plukker heller ikke druer af en tornebusk.”