Jeg er taknemmelig over at vi ikke overlades som bytte i Satans magt. Vi overlades ikke til at drive hid og did. Vi behøver ikke at forblindes af Satans bedrag, men må have vore øjne salvede, så at vi kan se tingene som de virkelig er. Guds børn må ikke lade Satan sætte sig selv mellem dem og deres Gud. Hvis I lader ham gøre dette, vil han fortælle jer at jeres problemer er de frygteligste, de hårdeste problemer noget menneske nogen sinde har båret. Han vil sætte sine forstørrende briller på jeres øjne, og vise alt i en overdreven form for jer, for at gøre jer modløse. I bør have jeres øjne salvet med himmelsk øjensalve. I bør tage Guds ord, som jeres rådgiver, og ydmyge jeres tvivlende sjæl over for Gud, og sige med brødebetynget hjerte: "Her, jeg lægger min byrde ned. Jeg kan ikke bære den. Den er for tung for mig at bære. Jeg lægger den ned for fødder af min medfølende Genløser." |