Min mand har aldrig bekendt sig til noget andet end et dødeligt menneske, genstand for fejl og sygdomme; alligevel har hele hans sjæl og hans interesse været for Guds arbejde. Hans lykke har været indflettet med sandhedens fremgang. Idet Guds sag har vokset, har han glædet sig. Når sagen lider på grund af oprør, har han lidt, og hans sjæl er blevet bøjet ned af tunge byrder. Han lider nu på grund af overtrædelse mod lovene i hans krop. Hans synd er ikke blevet behandlet uretfærdigt af andre, eller fået forsømt deres behov, som behøver forståelse og hjælp, eller ignoreret enken og den faderløse i deres pinsler. Han har hverken syndet ved at opløfte sig selv over sine brødre eller foragtet deres råd og anvisning. Han har syndet imod sig selv og mod Gud ved at overbelaste kræfterne i hans organisme, som blev fornyet og indgydt liv som svar på vore alvorlige, og uophørelige bønner for ti år siden, da svinsoten havde bragt ham på randen til graven. Forhalet, uophøreligt arbejde, uden hvile og rekreation, har tæret på hans fysiske og mentale kræfter.