Der kan gøres rigtig meget for dem der er frataget hjemmekredsens blødgørende og underlæggende indflydelse. Den ånd mange tilkendegiver, viser at hjertets sprog er: ”Er jeg min broders vogter?” Jeg har ingen byrde eller ansvar ud over min egen familie. Jeg har ingen særlig byrde eller interesse for de studerende der har værelser i mit hus. Jeg vil spørge disse personer om de har byrder og nærer ansvar for deres egne børn. Jeg er ked af at se så lidt iver fra nogle forældres side af, om al den påvirkning der omgiver deres børn vil kunne være god til at danne kristen karakter; men dem som har sjælsbyrde for deres egne elskede børn, bør ikke begrænse deres interesse i al selviskhed til deres egen familie. Jesus er vort eksempel i alle ting, men han har ikke givet os et eksempel i en sådan selviskhed, som vi ser blandt dem der bekender at være hans efterfølgere. Hvis vi forbliver i Kristus, og hans kærlighed forbliver i os, skal vi elske dem som Kristus døde for; for han har befalet hans efterfølgere at elske hinanden ligesom han har elsket dem. Adlyder vi, som bekender hans navn, denne formaning? Svigter vi på dette punkt vil vi også gøre det på andre. Søgte Kristus sin egen vinding, bekvemmelighed og behag, ville verden være overladt til fortabelse i sin synd og fordærv.