Min mand kunne kun få lidt hvile eller søvn om nætterne. Han led af meget nervesvag. Jeg kunne ikke sy eller lave knyttearbejde i hans lokale, eller kun tale meget lidt, da han let blev urolig, og hans hjerne forvirret næsten ud over det der kan klares. Han forlagte næsten altid omsorg, og Herren gav mig styrke efter mit behov. Jeg blev støttet forunderligt. Mange nætter hvor min mand led smerte, og ikke kunne hvile eller sove, havde jeg forladt min seng om midnatten og bøjet mig ned for Gud og bedt alvorligt for ham at give os dette tegn på hans kærlighed og omsorg – at min mand måtte erkende Hans Helligånds udjævende indflydelse, og finde hvile i søvnen. I ti nætter i træk, hvor det var umuligt for ham at hvile eller sove, havde vi bevis for at Gud havde hørt os bede, og min mand faldt i en stille søvn. Vi følte ofte en så opfriskning fra Guds nærhed, at selvom det stadig var nattens stille timer, virkede vor Frelser så dyrebar, at vi priste Gud højt uden frygt eller begrænsning. Og idet vi vågnede frise op om morgnen, blev vore første vågne øjeblikke generelt brugt til at prise og takke Gud for hvilens og søvnens velsignelse.