Medens folk genopbyggede Jerusalems mure under hans ledelse, og samtidig forsvarer sig selv imod deres fjender, har de lidt mange afsavn. De fik ikke mod på at plante eller så, for de var ikke sikre på noget. Og sabbatsåret, som Gud havde befalet dem at holde, gjorde det vanskeligere for dem da deres forsyninger slap op. Mange som havde store familier kunne ikke købe mad nok uden at låne. ”Der lød nu højrøstede klager fra folket og deres kvinder mod deres brødre, jøderne. Nogle sagde: »Vore sønner og døtre må vi give i pant for at få horn til livets ophold!« andre sagde: »Vore marker, vingårde og huse må vi give i pant for at få korn under hungersnøden!« atter andre sagde: »Vi har måttet låne på vore marker og vingårde for at kunne udrede de kongelige skatter!”