Der er nu brug for penge. En dollar som der brug for nu, er lige så meget værd som et hundrede dollars vil være om lidt, når midlerne flyder ind i forrådskammeret. Kaldet kommer fra Europa efter midler til at publicere traktater og blade i det italienske sprog. Hvem har pengene parat, og vil hjælpe nu: lige nu, hvor Europa rækker sine hænder ud, og råber: Hjælp os med at få sandhedens lys frem for disse som er ved at gå fortabt? Vi prøver at sælge alle vore ejendomme så vi kan få midler til at bruge nu! Oh! hvorfor vil de med penge ikke bruge dem nu? Hvorfor vil de holde alle de midler tilbage fra Guds sag, som Gud har betroet i deres hænder, at bruge i tidens behov. Jeg føler noget intenst om dette emne. Mennesker berøver Gud, og med selvtilfredshed ser de op og siger: ”Hvori har vi berøvet dig?” Svaret kommer fra ham: ”Med tiende og gaver.” Der er mennesker i sabbatsholdernes rækker som holder fast i deres jordiske rigdom. Det er deres gud, deres afgud; og de elsker deres penge, deres gårde, deres kvæg, og deres købmandsforretninger mere end de elsker deres Frelser, som blev fattig for deres skyld, så de, gennem hans fattigdom kan blive rige. De ophøjer deres jordiske rigdomme, betragter dem af højere værdi end menneskesjæle. Vil disse have et ”Vel gjort” udsagt til dem? Nej; aldrig. Den uigenkaldelige dom ”Gå bort” vil falde over deres forskrækkede sanser. Kristus har ikke brug for dem. De har været dovne tjenere, ophobet de midler Gud har givet dem, medens deres medmennesker er gået tabt i mørke og vildfarelse.