Esau repræsenterer en klasse som har en uvurderlig velsignelse inden for deres rækkevidde, - den evige arv; liv som er ligeså varigt som Guds lov, universets skaber; lykke der ikke kan måles, og en evig herlighedsvægt. Alligevel er der rigtig mange som har føjet appetitten, lidenskaben og tilbøjeligheden, medens deres kraft til at se og påskønne værdien af evige ting svækkes. Esau havde et stærkt ønske for en særlig slags mad, og han havde længe føjet selvet at han ikke længere mærkede det nødvendige i at vende sig fra det dækkede bords fristelser: