Review and Herald 4/04 1882

Vor litteratur

Mange af vore skrifter er blevet sendt ud på markedet til en så lav pris, at fortjenesten ikke har været tilstrækkelig til at holde forlaget i gang samtidig med oprettelsen af reserver til videre brug. Og de af vort folk, der ikke føler nogen særlig byrde for de forskellige grene af virksomheden i Battle Creek og Oakland får ikke oplysning om sagens trang og den kapital, der kræves for at holde forretningen gående. De forstår ikke risikoen for tab eller de udgifter, som dagligt falder på sådanne institutioner. De synes at mene, at alting går uden større bekymring eller omkostninger og derfor betoner de nødvendigheden af de lave priser på vor litteratur, således at der næsten ikke bliver en margin. Og når så priserne er sat ned til et næsten ruinerende beløb, viser de kun ringe interesse for et forøget salg af netop de bøger, som de har krævet så lave priser for. Når hensigten er nået, er det forbi med deres interesse, skønt de netop så burde nære en alvorlig interesse og en virkelig bekymring for at fremskynde salget af disse bøger og derved udså sandhedens sæd og bringe forlagene midler i hænde til udgivelsen af ny litteratur.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.