Kristus kom til verden for at give menneskene Guds karaktertræk tilbage og for at genoprette Guds billede i menneskets sjæl. Gennem hele sit liv søgte Kristus ved stadige, slidsomme bestræbelser at rette verdens opmærksomhed mod Gud og hans hellige krav, så menneskene kunne blive besjælede af Guds Ånd og blive drevet af kærlighed og i liv og karakter åbenbare de guddommelige egenskaber. Kristus kom for at være verdens lys og liv, og hans liv bestod i uafbrudt selvfornægtelse og selvopofrelse. Vor Herre Jesus værdsatte ethvert menneske og kunne ikke holde den tanke ud, at en eneste sjæl skulle gå til grunde. Hans store kærlighed omfavnede hele verden og fik ham til at fremskaffe en fuld og hel frelse for alle, som ville tro på ham. I Kristi karakter blandedes majestæt og ydmyghed. Mådeholdenhed og selvfornægtelse kom til syne i alt, hvad han gjorde, men der kom intet spor af hykleri eller kold askese til syne i hans optræden, der kunne mindske hans indflydelse over dem, han kom i kontakt med. Verdens Frelsers natur var højere end englenes, og dog var der en sagtmodighed og ydmyghed over hans guddommelige majestæt, der drog alle til ham. Han taler til alle, idet han siger: .Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjerter; så skal l finde hvile for jeres sjæle."