Er synderen fri for skuffelser, rådvildhed, jordiske tab, fattigdom og nød? O nej! I denne henseende er han mere sikker end retfærdighed. Ofte så bliver han syg, men har dog igen stærk og mægtig arm at læne sig op af, ingen styrkende nåde fra en højere kraft der støtter ham. I sin svaghed må han læne sig til sin egen styrke. Han kan ikke glæde sig til genopstandelsens morgen, for han har intet nærende håb om at han så vil få del i velsignelsen. Han opnår ingen trøst ved at se frem i fremtiden. En frygtelig usikkerhed plager ham, og således lukker han sine øjne i døden. Dette er afslutningen for den stakkels synders liv i tomme fornøjelser. |