Frelseren kendte deres karakter som hævde at være hans efterfølger, og hans ord prøvede kvaliteten af deres tro. Han sagde en hellig og evig sandhed, om det forhold der må eksistere mellem ham selv og hans efterfølgere. Deres åndelige liv må understøttes ved inddrage sandhedens principper. De må acceptere, tro og handle på det ord der udtales, som var ånd og liv; og derved vil de få del i guddommelig natur. De måtte ligne Kristus, være ydmyge og sagtmodige, selvfornægtende, selvopofrende de måtte vandre ad den snævre vej, som manden fra Golgata havde trådt, hvis de ville have del i livets gave og Himmelens herlighed. Men prøven var for hård. De vandrede ikke mere med ham. De kunne ikke udholde at høre og heller ikke forstå beskaffenheden af den sandhed, han prædikede.