Skal vi da søge verdens herlighed og ære? Jeg takker Gud for at vi kan fraskrive os verdens kærlighed, hjertets stolthed, og alt som fører til afgudsdyrkelse, for at kunne blive Golgatamenneskets efterfølgere. Jeg bringer jer, mine brødre og søstre, hans selvfornægtende kærlighed. Hvorfor er vi så følsomme over for prøvelser og skam, for nederlag og lidelser, når vor Herre giver os et eksempel? Hvem ønsker at gå ind til deres Herres glæde, når de ikke vil tage del i lidelser? Hvad sker der? Vil ikke bære den lidelse og skam som Mesteren bar så uselvisk for ham! Skal tjeneren kvie sig ved et opofrende liv, hvorved han kan få evig lykke i Guds paradis? Mit hjertes sprog er: ”Lad mig få del med Kristus i hans lidelser, så jeg til sidst kan få del med ham i hans herlighed.”