Når man aflægger hverandre besøg, benyttes lejligheden ofte i de finere selskabskredse til overdådigt frådseri. Skadelig mad og drikke nydes i sådanne mængder, at fordøjelsesorganerne overanstrenges og ikke er i stand til at kunne udføre det arbejde, der pålægges dem. Dette forårsager udmattelse og alvorlige forstyrrelser i blodomløbet, og følgen bliver, at man føler, at livskraften svækkes. Man taber ret ofte den velsignelse, der kunne komme af et besøg, idet husfruen i stedet for at blive underholdt og belært af samtalen tilbringer tiden med at tilberede og få lækre retter i stand for den besøgende. Kristne mænd og kvinder burde aldrig bifalde en sådan handlemåde ved at nyde af de således tilbe¬redte lækkerier. De burde derimod bestræbe sig for at vise, at hensigten med besøget er at udveksle tanker og lære noget, som er godt og nyttigt. Samtalen bør være af en sådan beskaffenhed, at man kan se tilbage på en på denne måde tilbragt tid som en særdeles hyggelig stund. |