Jeg har ofte fået breve med spørgsmål om klæder og nogle har ikke rigtig forstået hvad jeg har sagt. Den klasse som er blevet præsenteret for mig, som efterligner verdens moder, har været meget langsom, og de sidste at påvirke og reformere. Der har vært andre klasser som mangler smag og orden i klæder, som har udnyttet det som jeg har skrevet, og gået til den modsatte yderlighed, og ment at de ikke er stolte, og har set på dem der klæder sig ordentligt og pænt som var de stolte. Besynderlige og ligegyldige klæder betragter nogle som en særlig dyd. Disse handler sådan at deres indflydelse over ikke-troende ødelægges. De gør andre benovede som ellers kunne have glæde derved. Medens at visionerne går i rette med stolthed og samtidig efterligner verdens moder, har de irettesat dem som ikke bekymrede sig om deres udseende, og ikke var rene på dem selv og deres krop. Jeg er især blevet vist, at dem som bekender den nærværende sandhed bør gøre sig særlig omhu for at vise sig for Gud og dyrke ham om sabbaten på en måde der viser respekt for Skaberen som har helliget og givet denne dag særlig hære. Alle som har respekt for sabbaten bør være rene på sin person, pæne i tøjet, for de skal vise sig for en nidkær Gud, som lægger mærke til alle tegn på manglende respekt. Gud krænkes ved urenhed og uorden. Der er personer som har ment det vil være forkert at bære andet i deres hænder end en solhat. Disse går til stærke yderligheder. Det kan ikke kaldes stolthed at bære en pæn, enkel, halm- eller silkehat. Hvis vor tro leves ud, vil den føre til at vi klæder os enkelt og er nidkær i gode gerninger så der vil lægges mærke til os. Men når vi mister smag for orden og pæne klæder forlader vi virkelig sandheden, for sandheden fornedrer aldrig men ophøjer. Ikke-troende ser på sabbatsholdere som fornedrede, og når enkelte mennesker forsømmer deres tøj, og er grove og rå i deres optræden, bestyrker deres indflydelse de vantroende, i deres konklusioner.