Jeg takker Herren for den markante manifestation af hans Ånd, som vi har haft glæde af ved vort møde denne morgen. Vi har fået en liflig fred og glæde i vore hjerter. Min sjæl drages efter Gud. Jeg frygter at mange ikke griber hans løfter fast, men beror sig for meget på følelser i stedet for det Herren siger. Vi har ikke alle beviser på at Jesus venter på at velsigne os? Er det hans vilje at vi skal gå ud for at arbejde for hans sag, og alligevel ikke får nogen særlig hjælp, ingen kraft fra det høje, der følger vort arbejde?