I Marion var Herren faktisk os nådige, og gav os styrke til at tale de ord han gav os, med klarhed til folk. Der var ikke nogen meningsforskelle ved mødet. Folk kom til arbejdet og de arbejdede. Konferensmøderne var præget af åndelige vidnesbyrd, det ene fulgte hurtigt efter det andet. Den hurtighed der var markant for disse møder gav os trøst og styrke. Vi er mere bedrøvede over at se flere syge på lejrpladsen, som var meget ubehagelig for den syge, og belastende for dem der har omsorg for dem. Nogle led under det ekstra arbejde der var ved forberedelsen af mødet. Det var fordums frie folk, og ønskede noget gjort med karrighed. Nogle tilberedte meget; og var godt udmattede da de kom til mødet, og ligeså snart de blev lettet fra arbejdspresset, fik den udmattede naturlige krop til at tro at de var blevet misbrugt. Nogle af disse personer har aldrig før deltaget i lejrmødet, og blev informeret om hvilke forberedelser de blev pålagt at gøre. De mistede nogle dyrebare møder, de villige deltage i.