I elleveårs-alderen blev jeg omvendt, og da jeg var tolv år gammel blev jeg døbt, og optaget i metodistmenigheden. I trettenårsalderen hørte jeg Bro. Miller bringer mig sin anden foredragsrække i Portland. Jeg følte da at jeg ikke var hellig, ikke parat til at se Jesus. Og da menighedsmedlemmerne og syndere fik en indbydelse til at komme frem til bøn, greb jeg den første anledning, for jeg vidste at jeg måtte gøres et stort arbejde for mig, for at danne mig til himlen. Min sjæl tørstede efter den fulde og frie frelse, men vidste ikke hvordan jeg skulle opnå den.