Gud har ikke givet mennesket lov til at overtræde sit eget væsens love. Men ved at mennesker giver efter for Satans fristelser, og føjer sig i umådeholdenhed, kommer de højere evner under dyrisk appetit og lidenskaber. Når disse får herredømmet, overgiver mennesker, som var skabt lidt lavere end engle, med evner der er modtagelse for den højeste dannelse, sig til Satans kontrol. Og han får nem adgang hos dem, som er i appetittens trældom. Ved umådeholdenhed, mister nogle halvdelen, andre to tredjedele af deres fysiske, mentale og moralske kræfter og bliver kastebold for fjenden. De, som ønsker at have sindet klart til at forstå Satans anslag, må have deres fysiske lyster under fornuftens og samvittighedens herredømme. Sindets ædleste kræfter i moralsk henseende må sættes i kraftig virksomhed, hvis man skal fuldkommengøre en kristelig karakter. Sindets styrke eller svaghed har umådelig meget at gøre med hensyn til vor brugbarhed i denne verden og vor endelige frelse. Den uvidenhed, der har gjort sig gældende med hensyn til Guds lovs forhold til vor fysiske natur, er beklagelsesværdig. Umådeholdenhed af enhver art er en krænkelse af vort væsens love. sløvhed hersker i en forfærdende udstrækning. Synd gøres tiltrækkende ved det lysskær som Satan kaster over den, og det glæder ham, når han kan holde den kristne verden i dens daglige vaner under det tyranni, som sæd og skik medfører, ligesom hedningerne, og tillade lysterne at beherske den.