I september besøgte vi vingården igen, og hvilken forandring! Vinterstubbene havde korte udsprungne grene, smukke i deres friskhed, og ladet med rige klaser af lilla frugter. Da vi sammenlignede med de tidligere golde og tilsyneladende livløse grene for os, kunne vi kun tænke på profetens ord om Kristus: ”Han skød op som en kvist for hans åsyn, som et rodskud af udtørret jord, uden skønhed og pragt til at drage vort blik, uden ydre, så vi syntes om ham, ringeagtet, skyet af folk, en smerternes mand og kendt med sygdom, en, man skjuler sit ansigt for, agtet ringe, vi regned ham ikke.” Det var sådan at det jødiske folk så på Jesus.