Vi bør til stadighed føle vor afhængighed af Herren, Israels Gud, og vide at Gud er vor styrke, og at jo mere vi regner med ham, des mere kan vi hente hos Kristus, det levende vintræ, og des mere kan vi få af hans sindelag. Vor erfaring vil få karakter af , hvordan vi ernæres åndeligt. Hvis vi henter næring fra Krisus, vil vi få en erfaring i lighed med den, han fik og vi har ikke råd til at begå nogen fejltagelser med hensyn til vor erfaring i det, der hører Gud til, for her står evige interesser på spil. Vi kan vandre ligegyldige og snublende hen ad livets sti, og vi kan gøre vejen kroget for vore fødder, men det vil være på bekostning af vor egen og andre sjæles frelse. Vi løber risikoen for at miste en evig vægt af herlighed, når vi ikke følger Kristus, og det har vi ikke råd til, for det ville have været bedre for os, om vi aldrig var blevet født, end at miste det evige liv. |