Som Guds budbringer havde profeten irettesat deres synder, og afsagt Guds domme på grund af deres ondskab. Elias, stod alene i samvittighedsfuld uskyld, fast i sin renhed, omgivet af et optog af bevæbnede mænd, viste ingen frygtsomhed, han viste heller ikke den mindste ærbødighed for kongen. Den mand som Gud havde talt med, som har en klar fornemmelse af hvordan Gud ser mennesket i sin syndige fordærvelse, har ingen undskyldning at give til Akab, eller hyldest at give til ham. Elias befalede som Guds budbringer, og Akab adlød straks befalingen, som om Elias var monarken og han er undersåt.