Frem for alt, lad der ikke være nogen form for skygge af had eller dårlig vilje, ingen udtryk af bitterhed eller surhed. Intet uden venlighed og mildhed kan flyde fra et kærlighedens hjerte. Alligevel bør disse dyrebare frugter ikke hindre dig fra at tale på den alvorligste og højtidligeste måde, som om engle havde rettet deres øjne på dig og du arbejdede med henblik på den (53) kommende dom. Hav i tanke at resultatet af irettesættelser er stærkt afhængig af den måde de gives på. Forsøm ikke alvorlig bøn så du kan have et ydmygt sind og så Guds engle kan gå foran dig og arbejde på de hjerter du prøver at nå og blødgøre dem ved himmelske indtryk så dine anstrengelser kan nytte. Hvis der bliver gjort noget godt så giv ikke dig selv æren. Gud har gjort det hele |