Han underkastede sig et liv i afsavn og ensomhed i ødemarken, hvor han kunne bevare en hellig følelse af Guds majestæt ved at studere hans store bog, naturen, og således blive bekendt med hans karakter som er åbenbaret i hans underfulde gerninger. Det var en atmosfære beregnet på fuldkommen sjælelig opdragelse og udvikling og at holde gudsfrygt op for ham hele tiden. Johannes, forløberen for Kristus, udsatte sig ikke for slet samtale og verdens moralsk fordærvelige indflydelse. Han frygtede, at den skulle påvirke hans samvittighed, så at synden ikke skulle synes ham så afskyelig syndig. Han valgte hellere at have sit hjem i ødemarken, hvor hans sanser ikke ville blive fordærvet af omgivelserne. Vi burde lære en lektie af dette eksempel på en, som Kristus ærede, og om hvem han sagde: "Blandt dem, som er født af kvinder, er der ingen større end Johannes Døber".