Når børn har ikke-troende forældre og deres befalinger går imod Kristi krav, så må de adlyde Gud og stole på konsekvenserne med ham, om det er nok så smerteligt. Herren har udtrykkeligt pålagt børnene at ære deres far og deres moder. Når de har mulighed og evner dertil, er de elskelige til at sørge for deres forældre. Dette bud til børnene står ved hovedet for de sidste seks forskrifter, som viser menneskers pligt mod sine medmennesker. Men når børn befales til at adlyde deres forældre, instrueres forældre også til at udvise deres myndighed visdommeligt. Paulus skriver: “I fædre! I må ikke opirre jeres børn, men opdrag dem i Herrens tugt og formaning.” Forældrene bør være meget omhyggelige med at de behandler deres børn sådan at de ikke provokeres til genstridighed, ulydighed og oprør. Forældre oprører ofte de værste lidenskaber i menneskehjertet, fordi de mangler selvkontrol. De retter dem i vrede, og bekræfter dem snarere i deres onde veje og mangelfuldhed, end påvirke dem til den rette vej. Ved deres egenmægtighed kaster de deres børn under satanisk indflydelse, i stedet for at redde dem fra Satans snare ved venlighed og kærlighed. Hvor sørgeligt er det at mange forældre som bekender at være kristne, ikke er omvendte! Kristus bor ikke i deres hjerter ved tro. Selvom de bekender at være Jesu efterfølgere, afskyer de deres børn, og med deres voldelige og utilgivelige temperament, bryder de sig ikke om nogen religion. Det er lidt underligt at børn bliver kolde og oprørske mod deres forældre. Og alligevel skal børn ikke undskyldes for ulydighed, på grund af deres forældres uhellige veje. |