Review and Herald 28/11 1899

Drag ud fra dem, og udskil jer!

Der har aldrig været en tid, da denne formaning var mere påkrævet end netop nu. Alt for mange af nutidens kristendomsbekendere er blot navnkristne. De har ingen rod i sig. Hjertet er fuldt af hovmod, urenhed, egennyt¬tig ærgerrighed, selvgodhed og herskesyge. De har nok en teoretisk kundskab om sandheden og kan bevise den sandhed, de bekender sig til, fra Bibelen; men de holder sandheden i uretfærdighed. Ved deres vandel fornægter de Frelseren. Deres hjerte er ikke helliget i sandheden. De er vanhellige i tanker og ukristelige i vandel. Medmindre Kristi Ånd og de principper, der ligger til grund for et sandt kristenliv, bliver indplantet i hjertet, kan de ikke blive fremherskende i livet. Guds lov må indskrives i hjertet; Guds sandhed må oplyse sjælen. Hellighed, miskund¬hed, sandhed og kærlighed må udvises i livet. Dersom ikke sjælens tempel bliver renset fra al besmittelse, dersom ikke hjertet er rent, dersom de ikke gør alvorlige bestræbelser for at leve efter Guds ords lære, vil de aldrig blive beredt til at have omgang med dem, som er rene og hellige, de vil aldrig bære de hvide, skinnende linnedklæder, som er de helliges dyder.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.