Var det Guds formål at de farvede folk skulle have så megen skyld og ve i deres liv? – Nej. Mennesker som fik større muligheder end de fik, har lært dem evigt liv, både ved forskrift og eksempel. En forringet levemåde er blevet påtvunget dem, og de har fået et lavt selvværd, endog deres opfattelse af kristenlivet er blevet fordærvet. Men folk som er blevet stillet gunstigere, som har fået lys og frihed, som har haft mulighed for at kende Gud, og Jesus Kristus som han har sendt, står til ansvar for det moralske mørke der omgiver deres farvede brødre. Kan de som er blevet så privilegerede, tillade sig at stå stolte og selvglade, og føle at de er helt igennem gode til at begå sig med denne fornedrede race? Lad dem der bekender at være Kristne, se på Kristi eksempel. Han nedvægdigede sig til menneskenaturen, så at Han kunne nå menneskesker hvor han var. Himlens majestæt kom for at opsøge og frelse de som var fortabt; og skal så dem som Kristus har gjort så meget for, stå borte fra deres medmennesker, som nu går tabt i deres synder?