Faren for at blive til grin får mange unge mennesker til at give efter for fristelse, og vandre på den ugudeliges vej. Mødre kan gøre meget ved sit eksempel, såvel som forskrift, og vise deres børn at stå fast midt i hån og latterliggørelse. Men mødre viser for ofte en sygelig følsomhed over for det andre må tænke om deres levevaner, klæder og meninger, og de er i for høj grad slaver af hvad andre tænker om dem. Er det ikke sørgeligt at domfælte skabninger skal kontrolleres mere af hvad deres næste tænker om dem, end at de tænker over deres pligt over for Gud? Vi ofrer for ofte sandheden for at være i harmoni med skikke, så vi ikke bliver til grin. Vi bærer ikke alle vore byrder til Herren; men higer efter menneskelig sympati, vi læner os op af brækkede siv, forsøger at drikke fra brudte cisterner, der ikke kan holde på vandet.