De, der drager ad den trange vej, taler om den lykke, som venter dem ved rejsens afslutning. De ser ofte kede ud af det i ansigtet, alligevel stråler de ofte at hellig glæde. De er ikke klædt som flokken på den brede vej, de taler heller ikke som dem eller optræder som dem. De har fået et eksempel at efterfølge. En smerternes mand og kendt med sygdom har vist dem hen til denne vej og har selv vandret den først. Hans disciple ser hans fodspor og føler sig trøstede og opmuntrede. Han kom til vejs ende i god behold, og det samme kan de, hvis de følger i hans spor.