Da Gud kaldte Moses til at være Sit redskab der udfriede det Hebræiske folk ud af grusom trældom, overvejede Moses situationens vanskeligheder, og tænkte på den forhindringer han ville støde på under dette store arbejde. Han vidste at folket var i blindhed og uvidenhed, at deres sind var blevet omtåget i troen, og at de var næsten blottet for kendskab til Gud. De var blevet fornedret af at omgås et afgudsdyrkende folk, og havde fordærvet deres veje, ved at praktisere afgudsdyrkelse. Alligevel var der mange som var retfærdige og standhaftige blandt dette forkuede folk. Herren styrede Moses til at give dem et budskab fra Ham selv. Han sagde: “Derfor skal du sige til israeliterne: jeg er Herren, og jeg vil udfri eder fra det trællearbejde, ægypterne har pålagt eder, og frelse eder fra deres trældom og udløse eder med udrakt arm og med vældige straffedomme; og så vil jeg antage eder som mit folk og være eders Gud, og I skal kende, at jeg er Herren eders Gud, som udfrier eder fra ægypternes trællearbejde.”