Samuel bestræbte sig på at indprente Israel med det faktum, at de selv måtte gøre noget før det lykkes at vække folket fra syndens døs, og lægge deres afguder bort. Det lykkes profeten at vække folket af syndens døs, og han ønskede meget at denne opvågnen måtte resultere i en generel og permanent reformation. I samarbejde med stammernes overhoveder, blev en stor forsamling kaldt sammen ved Mizpa. Her blev der afholdt en højtidelig faste. I dyb ydmyghed bekendte folket deres synder, og udgød vandene før Herren som et symbol på deres bønner udgydt for den guddommelige velvilje, i sorrige tårer over synd, og i taknemmelighed at Herren stadig er velvillig og nådig. Som bevis på deres beslutning at adlyde den belæring de havde hørt, indsatte de Samuel med domsmyndighed.