Jeg havde lært at tro på et evigt brændende helvede og den forfærdende tanke var altid for mig at mine syndere var for store til at blive tilgivet og at jeg for evigt skulle fortabes. De skrækkelige beskrivelser som jeg havde hørt om sjæle i evig fortabelse sank dybere i mit sind. Prædikanter bag prædikestolen tegnede livagtige billeder om de fortabtes tilstand. De lærte at Gud ikke havde i sinde at frelse nogen uden helliggørelse. Guds øje var altid over os; enhver synd blev skrevet ned og vil kun møde sin straf. Gud selv tog bøgerne med den ubegrænsede visdoms nøjagtighed og enhver synd vi tillod blev nøjagtigt skrevet mod os. |