Helliggørelse er ikke en lykkelig følelsesbølge, ikke et øjebliks værk, men et livsværk. Hvis en eller anden foregiver, at Herren har retfærdiggjort ham og gjort ham hellig, vil beviset for hans påstand om at være velsignet, kunne ses i ydmygheds, tålmodigheds, langmodigheds, sandhedens og kærligheds frugter. Hvis den velsignelse, som de, der påstår at være helliggjort, har modtaget, leder dem til at stole på en eller anden særlig følelse, og de erklærer, at det ikke er nødvendigt at granske skrifterne for at få Guds åbenbarede vilje at vide, så er den foregivne velsignelse et falsum, for den leder dem, som har modtaget den, til at berømme deres egne vanhellige følelser og fantasier og lukke ørerne for, hvad Gud siger i sit ord. Hvorfor skal dem, der hævder at have Åndens særlige manifestationer, og vidne til at alle deres synder er tilgivet, konkludere at de kan lægge bibelen til side, og herefter kunne vandre alene? Når vi spørger dem der hævder at være helliggjort øjeblikkeligt, hvis de ransager skrifterne som Jesus fortalte dem at gøre, for at se om der ikke er mere sandhed de kan acceptere, så svarer de: ”Gud gør sin vilje kendt for os direkte i tegn og åbenbaringer, og vi kan tillade os at lægge bibelen bort. |