Ordene fra Bibelen og kun Bibelen skulle udsendes som ekkoer fra vort lands prædikestole. Denne bog er vor store vejleder, som Gud har givet os. Den er en lampe for vor fod og et lys på vor sti. Den sender sit lys fremad, så vi kan se den vej, vi bevæger os ad, og dens stråler bliver kastet tilbage på fortiden, idet den viser den mest perfekte harmoni i det, der for det formørkede sind ser ud som vildfarelse og disharmoni. I det, som for verdensbarnet ser ud som et uforklarligt mysterium, ser den, som studerer Guds ord, lys og skønhed. |