Når jorden er blevet bearbejdet, kastes sæden ud, og ved processer, som mennesket hverken kan råde over eller forstå, begynder den at vokse og skride frem til modenhed. Jesus sammenligner Guds riges vækst med sæden og dens udvikling til fuld modenhed. Sæden er Guds ord, og den sjæl, som modtager det, siges at være født på ny, ikke af forkrænkelig, men uforkrænkelig sæd, som lever og bliver evindelig. "I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord;" 1Pet 1,23. "Og han sagde: "Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan." Mark 4,26-28.