En engel fra Himmelen kom for at fortælle Zakarias og Elisabet, hvorledes de skulle oplære og opdrage deres barn og samarbejde med Gud i uddannelsen af en budbringer til at forkynde Kristi komme. Som forældre skulle de trofast samarbejde med Gud i at forme Johannes' karakter således, at den ville sætte ham i stand til at udføre den opgave, Gud havde tildelt ham, som en dygtig arbejder. Johannes var deres alderdoms søn og født ved et mirakel, og forældrene kunne have tænkt, at han skulle udføre en særlig gerning for Herren, og at Herren ville tage sig af ham. Men forældrene tænkte ikke således. De flyttede til et afsides sted på landet, hvor deres søn ikke ville blive udsat for bylivets fristelser eller overtalt til ikke at følge de råd og formaninger, de som forældre ville give ham. De gjorde deres til at udvikle en karakter i barnet, der på enhver måde ville opfylde den hensigt, Gud havde med hans liv. Uden nogen ryggesløs forsømmelse fra deres side så deres søn ikke bliver god og klog "for at skinne for dem, som sidder i mørke og dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej." De opfyldte deres hellige pligt.