Ved een anledning, hvor jeg overbragte det budskab Herren havde givet mig til opmuntring for sit folk, blev jeg afbrudt flere gange af en bestemt prædikant. Han har været meget aktiv med at forkynde det endelige tidspunkt; men da dette tidspunkt var omme, svigtede hans tro helt, og han strejfede rundt i mørke, og betvivlede alting. Han var altid parat til at sætte sig op imod nogen som hævde at have mere lys end han havde. Guds Ånd hvilede over mig, idet jeg fortalte hvad var blevet vist mig af Gud. Denne prædikant afbrød mig flere gange i træk; men jeg fortsatte med at tale, skønt han blev meget vred og opildnet, modsatte sig voldsomt hvad jeg sagde. Han hævede sin røst til et højt toneleje, og skældte mig ud, indtil han var nød til at stoppe af ren og skær udmattelse. Efter nogle få øjeblikke forlod han huset, og grebet af lungeblødning. Han blev hurtig svagere fra det tidspunt, og døde ikke så lang tid efter.