Elkanas kærlighed til sin udvalgte ledsager var dyb og uforanderlig; alligevel overskyggede en sky deres hjemlige lykke. Hjemmet var ikke gjort lykkeligt af barndommens røst. Til sidst ledte det stærke ønske om at forevige hans navn til husbond, som det ledte mange andre, til at gøre noget som Gud ikke billigede – at indføre en anden hustru i familien, som skulle være den første underordnet. Denne handling blev tilskyndet af en manglende tro på Gud, og blev fulgt af onde resultater. Den fred der hidtil havde forenet den harmoniske familie blev brudt. Slaget faldt på Hanna med knusende vægt. Al lykke syntes for evigt at være fejet bort fra hendes liv. Hun bar hendes prøvelser uden at klage, men hendes sorg var ikke desto mindre stærk eller bitter